Bygget med et strømsystem, der er separeret fra vognens originale system, således at alt eftermonteret udstyr har eget strømsystem. Bilen er udstyret med kabinevarmer, i bagenden er der bygget et mindre reolsystem og skuffer samt monteret whiteboard.
Af udstyr medbringes blandt andet termisk kamera, Dräger gasdetektor samt hjertestarter. Desuden har indsatsledervognen Sepura SINE-terminaler og Navicom 1 med Garmin GPS.
Udrykningsudstyret består af Whelen Justice Wecan 8 lysbro og supplerende Whelen blink af typerne ION, Vertex Super LED 2 og LIN6. Det almindelige udrykningshorn suppleres af et Martin-horn.
Indsatsledervognen er leveret af Bilia i Nærum, mens al indretning og opbygning er foretaget af Københavns Brandvæsen.
Der fokuseret på funktionalitet og sikkerhed, og derfor er kabinens indretning ikke ændret. Al radio- og telefonkommunikation er naturligvis med håndfri installation. Vognen er indpakket i folie og dekoreret af ProDesign.dk.
Taget i drift i 2012, omstafferet i januar 2016.
Udtaget af drift februar 2018 grundet uheld.