Køretøjet medbringer diverse materialer til brug for skadeafværgende tiltag og afhjælpning af følgeskader. Blandt andet medbringes dykpumper, vandstøvsugere, generator, afdækningsmaterialer, el-håndværktøj m.v.
Køretøjet er leveret af Mercedes Benz København. Den er folieret af ProDesign. Det er opbygget med 2 lysbroer som både indeholder gule og blå blink, i grillen er der monteret både gule og blå LED-blink.
Indretningen i kassen er opbygget af mandskabet på brandstationen.
Køretøjet er ekstra lang model, da den skal fungere som reservekøretøj for BA I1 så kemiberedskabet kan opretholdes i perioder, hvor det primære kemikaliekøretøj er ude af drift.
Køretøjet er taget i drift i marts 2018.