Beredskab Øst

Individuel læring

Når vi taler om individuel læring i Beredskab øst, så taler vi om voksenlæring. Arbejdet med individuel læring må altså anerkende de udfordringer, der opstår, når voksne skal lære noget nyt – og måske potentielt set skal ændre adfærd. Et sådan arbejde bliver naturligvis udfordret af, at vi som individer er forskellige samt det faktum, at vi i Beredskab Øst beskæftiger individer med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Voksen læring er en vanskelig størrelse, eftersom individet populært sagt er "færdigstøbt", og har skabt et mere eller mindre færdigt billede af, hvordan "verden" ser ud samt hvad man som person er god til. Ligeledes har individet en klar opfattelse af, hvad man måske er mindre god til. Enhver form for effektiv læring vil derved direkte eller indirekte udfordre det eksisterende "verdensbillede", og er derved forbundet med en potentiel konflikt. Det er derfor nødvendigt med et fælles sprog, og nogle klare metoder der kan strukturere arbejdet med individuel læring. At tro, at alle som udgangspunkt er villige til at ændre sig må nok betragtes som naivt. Virkeligheden er nok snarere, at det kræver markant motivation og tryghed.

Når voksne mennesker skal indgå i individuelle læringsaktiviteter, så hører det under kategorien "transformativ læring". Vi transformerer altså vedkommendes tænkning og identitet, og det må forventes at være forbundet med potentiel konflikt. Selvom forskningen har vist, at det er vanskeligt at skabe transformativ læring, så giver hjelmkameraet som opmærksomhedsunderstøttende teknologi individet mulighed for at genopleve sin egen praksis på skadestedet, og derved udforske de forstyrrelser, der udfordrer det vi tænker, og det vi gør.

Hjelmkameraet er altså en stor gevinst til den individuelle læring, men det kræver også opmærksomhed. I den forbindelse har vi i Beredskab Øst formuleret rammer omkring brugen af hjelmkamera som læringsteknologi.

Hvad er et godt læringspunkt

Når man arbejder med individuel læring, så hører man ofte, at "noget" er et godt læringspunkt. Med andre ord er der sket noget, som man gerne vil "lære" af. Det er dog ikke altid klart, hvad det er, som man gerne vil gøre anderledes, eller hvordan man ønsker at ændre det. Et godt læringspunkt er karakteriseret ved at give energi til læreprocessen. Det skal altså motivere individet til at ændre sig, men en sådan proces er altid forbundet med potentiel modstand. Der er altså det paradoks, at dem der flytter sig mest, samtidig er dem, der har "bagenden mest i klaskehøjden". Der skal altså være noget på spil, før at man flytter sig.

Når man som beredskab bliver kaldt ud til en operativ hændelse, er der givetvis mange situationer, der ikke fordrer, at man tænker refleksivt over, hvad man gør. Det kan være mindre brande i biler eller containere etc., som meget sjældent rent indholdsmæssigt vil indeholde nogle oplagte læringspunkter. Man gør populært sagt blot, som man plejer, og det har karakter af en rutineopgave. I relation til individuel læring så tilbyder ”Teamet for intern uddannelse og evaluering", at lave individuelle feedback sessioner med de brandfolk, holdledere og indsatsledere, der har været involveret i en operativ hændelse. Udgangspunktet for disse sessioner er individuel læring, og sessionerne vil som oftest tage afsæt i det, der er gået godt, eller det, der er gået mindre godt. Med andre ord afdækkes misforhold eller det, der i læringslitteraturen ofte omtales som et ”disorienteringsdilemma - altså situationer, hvor man som individ bliver i tvivl om, hvorvidt man ”tænkte” det rigtige, eller "gjorde" det rigtige. Formålet med disse sessioner er grundlæggende at give energi til en refleksionsproces, der optimalt set fører til en ny og forbedret praksis.

Refleksion er ifølge Mezirow "... en proces med kritisk vurdering af indhold, proces og præmis(ser) for vores bestræbelser på at fortolke og give mening til en oplevelse"" (Mezirow, 1991). En refleksion udspringer af et såkaldt disorienteringsdilemma, hvorved der forstås: "En begivenhed hvori der opstår et behov for at skabe mening, eller når vores forståelse ikke fungerer hensigtsmæssigt for os, eller hvor tidligere former for forståelse ikke længere er funktionel" (Wahlgren, 2002:160).

Omdrejningspunktet er i forlængelse heraf, at mennesker har behov for at forstå og give oplevelser mening. Hvis en indsatsleder eksempelvis oplever, at vedkommende i forbindelse med en operativ hændelse ikke kan give mening til en given oplevelse, så vil denne manglende mening medføre en forvirring eller i yderste konsekvens stå i vejen for vedkommendes muligheder for at handle jf. Wahlgren.

Refleksionsbegrebet kan inddeles i følgende 3 underpunkter:

Indholdsrefleksion
Procesrefleksion
Præmisrefleksion

Med en indholdsrefleksion menes der en undersøgelse af selve problemet. I en procesrefleksion er man optaget af at vurdere de løsningsmetoder, som man har anvendt, og i en præmisrefleksion hæver man sig op, og reflekterer over, hvorfor man tænker og handler, som man gør.

I en beredskabsfaglig kontekst kan ovenstående forstås på følgende måde: I en indholdsrefleksion vil man, som eksempelvis indsatsleder, reflektere over, hvad tænkte jeg, da jeg så bygningsbranden? Hvad var grundlaget for mit valg af indsats etc.? I en procesrefleksion vil fokus være rettet mod de metoder, som er anvendt. Hvordan fungerede min indsættelse mod tagbranden? Hvordan lykkedes min indsættelse mod brandspredning? I en præmisrefleksion vil man stille spørgsmål ved den overordnede handlen. Er vores dimensionering til bygningsbrande korrekt? Griber vi situationsbedømmelsen fornuftigt an, eller burde vi benytte et andet tankesæt etc.