Uddannelse og læring


Evaluering fra indsatser


For at styrke arbejdet med evalueringer i Beredskab Øst, har teamets medlemmer været på kurset ”Ulykkesudredning” ved Myndigheten för samhällsskydd och beredskap (Beredskabsstyrelsen i Sverige) i 2019. De skadestedsevalueringer, som Beredskab Øst udarbejder, forholder sig grundlæggende til brandforløbet samt beredskabets håndtering af hændelse.

Evalueringspunkterne bliver operationaliseret gennem øvelsesudvikling og øvelseskvalificering, gennem opdatering af planer og koncepter samt i forhold til indkøb af nyt udstyr. Fælles for anvendelsen af evalueringer er, at vi kan tegne en direkte sammenhæng mellem evalueringsrapporterne centrale pointer og konkrete ændringer i brandfolkenes hverdag. En sådan systematisk tilgang kræver ressourcer og opfølgning, men er samtidig et eksempel på, hvordan man kan skabe sammenhæng mellem de faktiske operative indsatser, og beredskabet forebyggende, såvel som afhjælpende aktiviteter.

Læs mere om kurset ”Ulykkesudredning” her

Eksempel på skadestedsevaluering (elbil).

 

Hvor selve ordet "evaluering" egentlig blot er et akademisk udtryk for en "vurdering", eksisterer der en række forskellige definitioner af, hvad der kendetegner en evaluering. Definitionerne adskiller sig især fra hinanden i forhold til brugen af evalueringen, og i hvor høj grad man anser det for vigtigt/nødvendigt, at der er et klart mål for evalueringsindsatsen.

Kort fortalt kan en skille linje ses mellem:

  • De definitioner, hvor evaluering ses som en måde at vurdere hvorvidt/i hvor høj grad en indsats lever op til på forhånd opstillede mål eller procedurer. Evalueringens funktion kan her både være kontrollerende (leves der op til målene/procedurerne) og rådgivende (hvad kan gøres fremover).
  • De definitioner, der anvender en bredere forståelse af evaluering som "omfattende enhver bestræbelse på at øge effektiviteten af en indsats, en aktivitet eller et program gennem systematisk empirisk vidensindsamling med efterfølgende analyse af data" (Mehlbye, 1993).

I Beredskab Øst arbejder vi ud fra den brede definition af evaluering, der rummer muligheder for også at udfordre de grundlæggende antagelser, regler og procedurer på de områder, der er i fokus for evalueringen. Evalueringer i Beredskab Øst vil ofte være bundet op på en specifik operativ indsats. Imidlertid kan evalueringen også være rettet mod en given praksis på tværs af indsatser og hændelser (tematisk evaluering). Vi tager i forlængelse heraf udgangspunkt i Vedungs bredt dækkende definitionen af evaluering:

En evaluering er en: systematisk, retrospektiv (dvs. tilbageskuende) bedømmelse af gennemførelse (organisation og samarbejde), præstationer (det som gøres) og udfald (de resultater der i sidste led opnås på feltet og/eller i en bredere samfundsmæssig sammenhæng) i offentlig virksomhed, og det er en bedømmelse, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer (Dahler-Larsen, 2006)

En ting er at sige, at man vil gøre noget anderledes, men det bliver straks mere interessant at konkretisere, hvordan man vil gøre noget anderledes. I Beredskab Øst ønsker vi at udfordre den dominerende mundtlighed i den beredskabsfaglige profession. Det gør vi gennem systematikken i vores metoder samt ved at styrke en højere grad af skriftlighed, der gør det muligt at "læse" evalueringer på tværs af hændelser. Den endelige evaluering af en indsats er ikke et resultat i sig selv. Resultatet er at beskrive, hvad vi vil gøre med den viden, som vi har opnået. En afgørende del af dette arbejde er at beskrive, hvordan evalueringens resultat bliver gjort til aktiv viden for brandmandskabet.

Vi inkluderer alle medarbejdergrupper i evalueringerne, og er i den forbindelse opmærksomme på at undgå, at evalueringer bliver en poleret ledelsesfortælling. Vi ønsker med åbenhed og ærlighed at understøtte tillid i evalueringsarbejdet. Vi ønsker ikke kun at evaluere på særlige/store/atypiske hændelser. Vi er ligeså interesseret i at evaluere hverdagens små – og store hændelser.

Den eksisterende beredskabsfaglige forskning viser, at der er nogle udfordringer i forhold til at arbejde med læring knyttet til den beredskabsfaglige profession. Den hidtidige forskning har eksempelvis vist, at det i hovedparten af hændelserne alene er det indsatspersonel, der deltager i en konkret operativ indsats, der trækker læring ud af en hændelse. Endvidere viser forskning, at den dominerende læring blandt brandfolk primært består i, at folkene får en "getting the feel of it", hvilket sker gennem personlig erfaring og historiefortælling, egne erfaringer og tavs viden. Det bliver derved vanskeligt at overføre læring fra operative hændelser ind i beredskabsorganisationen.

For at kunne lykkes med at fastholde læringsperspektivet, er det afgørende, at der bliver skabt et miljø af tillid og åbenhed. Hvor kontrolevalueringer typisk leder til, at man viser sine bedste sider, og skjuler sine dårlige, så forudsætter læringsevalueringer en åben og tillidsfuld fremlægning især af ens egne svage sider, for det er her, læringspotentialet er størst". Vi har i Beredskab Øst adresseret denne udfordring i en forskningsartikel, der er udgivet i Tidsskrift for Arbejdsliv

 

Resume – forskningsartikel

Manchet

Forestil dig, at et lille kamera optager alt, hvad du siger, og alt hvad du gør, mens du passer dit arbejde. Tilsæt da hektiske situationer med ufuldstændig information og et markant handlepres, så har du den situation, som nogle af beredskabets holdledere og indsatsledere sættes i. Formålet med brugen af kropskameraer i beredskabet er læring, og erfaringerne viser, at disse kropskameraer er i stand til at initiere reflekterende og refleksive læreprocesser på en anderledes produktiv måde, end nogen anden teknologi tidligere har været i stand til. Udfordringen er at balancere, hvordan en sådan teknologi kan bidrage med tilstrækkelig stor værdi, selvom den potentielt set medfører uproduktive påvirkninger af individet. Kropskameraer bliver derved uomtvisteligt en teknologi på grænsen, der udfordrer balancen mellem det etiske hensyn til individet og det samlede læringsudbytte for det fælles bedste.

 

Engelsk resume

A technology on the edge – the balance between ethical considerations and learning.

Several fire brigades in Denmark have implemented bodycams as their core learning technology since 2014. Bodycams allow the incident commanders and the squad leaders to capture the actions happening in the midst of action, and the technology thereby allows the commanders and the designated learning teams to travel between past (what we did), present (what we do) and future (what we wish to do). The purpose of this paper is to examine the actual balance between the overall learning purpose and the learning outcome by using bodycams versus the potential unproductive side effects in one particular fire brigade. The theoretical perspective enacts a classic discussion regarding the diversion between deontology and utilitarianism. From a deontological perspective, the wellbeing of the individual should always be devoted the highest priority, and the individuals should always be the purpose, not just a mean or part of a collaborative learning process. However, from an utilitaristic perspective, we can claim that the purpose should be to gain as much learning as possible for all employees, even though we acknowledge that this learning process involves the exposure of failure or mistakes conducted by known individuals. Ethical dilemmas are examined through three cases that represent a range of different types of incidents. The empirical findings show that especially situations, which expose the individual commander, are critical. It is therefore vital to align the expectation towards how and in what way, the recordings would be analysed by the learning team. It becomes furthermore critical in the recordings, where the actual modus operandi is below the common expectations. This paper concludes that learning implies vulnerability as part of initiating reflective and reflexive learning processes. The focus of the learning team should therefore be to secure this balance regarding the individual, and if there are doubts about recordings, or the potential exposure of the individual, the learning team should abstain from using the recordings.

 


Siden er sidst opdateret: 28-08-2020

 
Medarbejder login
 
 
Glemt oplysninger
 
Udfyld din mail-adresse,
så sender vi dine oplysninger til login.
 
Glemt oplysninger
 
 
Luk